Demokrati via sværmkløgt?
Det sociale og dermed demokratiet ser ud til at have en helt anden betydning i popstars-generationen. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det betyder mindre. Det fungerer blot på en noget andet måde, end forældregenerationen måske har været vant til.
Artikel skrevet til Aarhus europæisk kulturhovedstad 2017, www.aarhus2017.dk
Af Fremtidsforsker, cand.scient.pol. Anne-Marie Dahl, Futuria
Min datter på 18 år har modigt sagt ja til at være ven med mig på Facebook og dermed givet mig mulighed for at få indblik i et fantastisk teenageunivers. Ja, her selviscenesættes, småsladres i det åbne rum, og her vises billeder af alt for mange øl og alt for lidt påklædning til vilde fester. Det er MIG i centrum i den individualistiske medie-tidsånd. Men samtidig udspiller der sig en livlig planlægning af deltagelse i alskens events og fester. Således kunne jeg konstatere, at min datter sidste år havde planer om at deltage i Danmarks grimmeste festival i Brabrand og senere på året, at hun var på listen til en såkaldt piratfest. Fester, hvor unge planlægger at indtage en tom fabriksbygning og først melder stedet ud lige før kick off. Anmeldes det og skrider politiet ind overfor den ulovlige fest, flyttes den via sms til ny destination. Sidstnævnte lyder måske lidt i strid med demokratiet, men det har faktisk rigtigt meget med demokratiet i fremtiden at gøre.
Ind imellem kan man godt blive lidt urolig for demokratiets fremtid, når man oplever ”popstars-generationens” meget MIG fokuserede tilgang til tilværelsen. Det handler om MIG og mine drømme, jeg vil ses på scenen, det er mig, der er den, det er mig, der gør det. Selviscenesættelse i størrelse XXL. Men der er meget mere i det. For samtidig med de unges sceneparathed giver de også udtryk for, at du netop skal være synlig for at blive brugt i netværket og være en fed netværksperson. Og MIG plus MIG plus MIG kan lynhurtigt udvikle sig til en vild event, når sms´en i et splitsekund får 200 unge til at stimle sammen. Som f.eks. i London, hvor de unge sender en sms og aftaler at mødes på en bestemt togstation og på et givent tidspunkt giver sig til at danse fuldstændigt vildt. Med deres I-pod i øret, de er jo individualister og deler ikke nødvendigvis musiksmag, men danse med hinanden vil de gerne. Man kalder det sværmkløgt – med det helt rigtige signal, finder sværmen af frie fugle en fælles formation. Det er måske demokratiet i en nøddeskal i fremtidens Århus.
I forenings-Danmark har man tidligere sagt, at man ikke kunne mødes 2 personer med samme interesse uden, at der er blevet dannet en forening. Vi er kendt for at have et sprudlende foreningsliv med lokale idrætsforeninger, spejderliv, interesseorganisationer og politiske markeringer. Men det frivillige foreningsliv får stadig sværere ved at tiltrække de unge både til aktiviteterne, men måske i sær til forskellige tillids- og bestyrelsesposter. Kunne man forestille sig, at de unge er mere indstillet på det midlertidige og projektformen og ganske enkelt ikke tænder på regelmæssige møder, fastlagte dagsordener og i det hele taget langtidsplanlægning? Det ser ud til, at popstars-generationen er meget mere til det spontane og betydningsfulde lige her og nu, og det er vel ikke mærkeligt. I alle andre dele af deres liv er de vant til at holde ”den åben”, dvs. de venter med at beslutte, hvad de vil fredag aften til lige før afgang. Forældre til børn i popstars-generation kender jo godt den der med, at junior virkelig ikke ved, om han er hjemme til aftensmad, klokken er jo kun 17.00 og livet og mulighederne ligger helt åbent. Frivillige foreningsledere, der har vredet sig på alle måder for at stable foldboldhold på benene over en sæson for 14 årige drenge, kan fortælle, at de har fundet en helt anden opskrift. En 14 årig kan nemlig ikke på forhånd forpligte sig hver onsdag, men modtager de en sms om, at nu er der fodbold på grønsværen om en time, er de klar, for så er det her og nu og hamrende intenst. Skal vi motivere popstars-generationen til at deltage i det traditionelle foreningsliv og demokrati, skal vi nok til at tænke utraditionelt. For de unge vil faktisk gerne.
I undersøgelser og ved interviews med unge viser det sig nemlig, at mange faktisk drømmer om at gøre en forskel. De vil have en vigtig mission, men også kunne se sig selv i det. De vil gerne kaste deres energi ind på et fedt og meningsfuldt projekt, men til gengæld vil de også bruges fra dag 1; use me or loose me. De skræmmes væk af for meget struktur og ufleksible deltagelsesformer, men er klar til at give den en kreativ skalle på et fedt kulturprojekt som f.eks. Mejlgade for mangfoldighed. De er helt klar på at deltage i forskellige netværk og søger personer eller platforme, der fungerer som en HUB: Et netværksknudepunkt, der kan bringe dig videre til andre spændende mennesker og muligheder. En god netværksperson er altså en, der giver tilbage og ikke holder på sin viden og sine kontakter, de unge er måske i virkeligheden meget bedre end forældregenerationen til generøst at dele ud og forbinde sig.
På virtuelle platforme og andre nye sociale medier som f.eks. Facebook er det lynhurtigt både at iscensætte sig og forbinde sig via temagrupper og organisere interesser eller politiske holdninger. Ikke for ingenting er Facebook blevet kaldt fremtidens ølkasse. Det er her politikere kan forsøge at gøre opmærksom på sig selv eller en politisk holdning. Der findes snart ikke den kulturelle eller politiske mærkesag, som ikke optræder på Facebook på, alt fra en gruppe som af økologiske grunde er imod brug af julegavepapir, til grupper, der harcelerer over Israels optræden i Gaza. Facebook er vel fortsat i sin vorden, men er man bange for, at popstars-generationen ikke dukker op til møderne i lokalsamfundet, kan det være fordi, de har fundet en hurtigere og - hvem ved - måske mere effektiv vej til at udtrykke deres holdninger. Hvis en gruppe på mange tusinde unge finder sammen omkring en lokalpolitisk sag, kan det måske nok få en og anden lokalpolitiker til at overveje et charmetogt - ikke mindst i et valgår. De virtuelle universer kan også være en forsmag på fremtidens møder eller forsamlingshuse. Her behøves ikke regler og paragraffer og uddeling af den uønskede kassererpost. Måske vil mange - også etablerede foreninger - med fordel kunne lægge alle de traditionelle møder i det virtuelle Så måske skifter det sociale og organiseringen blot karakter med popstars-generationens indtog på arbejdspladser, i foreningslivet og i demokratiet. Fra planlægning til event. Fra nabo til netværk. Fra det lange seje træk til spontant engagement. Fra pligt til intensitet.
Det sociale og dermed demokratiet ser ud til at have en helt anden betydning i popstars-generationen. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det betyder mindre. Det fungerer blot på en noget andet måde, end forældregenerationen måske har været vant til. Måske vil langtidsplanlægning og pligt vige til fordel for her og nu intensitet og holden den åben til sidste minut. Måske vil livslange medlemskaber blive afløst af varierende projekter og netværk. Men det skulle vel være mærkeligt, om vi står overfor den første generation i historien, der ikke formår at organisere og drive et samfund? Måske en af opgaverne for Århus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 bliver at skabe de virtuelle og fysiske platforme, der kan facilitere popstars-generationens hang til her og nu-aktiviteter. En fed kulturby er for de unge også en fed eventby – med plads til spontanitet og sværmkløgt.
Nyhedsbrev
Vil du vide mere om fremtiden? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra fremtiden med artikler og analyser om, hvordan megatrends påvirker os som mennesker, information om foredrag og meget andet. Nyhedsbrevet udkommer ca. 10-12 gange årligt.
Følg mig her: