Artiklen har været bragt i Ledelse i udvikling 4, 2011, udgives af PID-Personalechefer i Danmark

Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria

Denne ene dag er han hustler den næste dag ”kompetent” med en fin titel. En af mine kollegaer i mit kontorfællesskab i Filmbyen er blevet kandidat i elektronisk musikformidling i en alder af 43 år, uden nogen sinde at have deltaget i den formelle undervisning. Nu står han med en kandidatgrad, to flotte 12-taller og adgang til de jobs og den forskning, han brænder for. Indtil da var han afskåret fra en lang række muligheder, og en af ”dem der aldrig fik en uddannelse”. Dem kunne der godt gå hen og blive flere af i fremtiden, hvis ikke vi får en mere nuanceret tilgang til uddannelse og medarbejdere. Fremtidens medarbejdere er ikke nødvendigvis til den lige vej og det lange seje træk imod en flot titel. Især de unge vil i action her og nu og selv stykke deres individuelle kompetencer sammen.

En hustler og happy go lucky type

Min kontorfælle har vel været sådan lidt af en hustler og happy go lucky type. Han har læst de bøger, han har fundet interessante og arbejdet på de projekter, der var fede og pludselig en dag kunne alle de løsrevne fragmenter summere sammen til at bestå en formel eksamen på konservatoriet. En noget anderledes tilgang til kompetencer, uddannelse og det fede job end den ”sæt dit mål og go, go, go tilgang”, der hersker både i uddannelse, ledelse og generel tidsånd i dag.

Sætter hele tiden overliggeren lidt højere

Vi lever i en tid, hvor vi er meget vendt mod fremtiden og drømme. Vi skal uddanne os mere, tage en master oveni, stykke vores cv målrettet sammen og hele tiden sætte overliggeren lidt højere. Hvis vi altså har tænkt os at blive til noget. Men det faglige er ikke nok. Vi skal i det hele taget hele tiden blive en bedre version af os selv, som er et af mantraerne i coaching. Forestille os, hvor vi vil være om tre måneder, 10 år og den ultimative morbide test, som serveres som opskrift på det meningsfulde liv i en kendt managementbibel: Hvad skal der stå på din gravsten? Og så er der bare at komme i gang. Boghylderne bugner med selvudviklende litteratur; fra ”Syv gode vaner”, ”Coaching” til ”Find din passion på 4 uger”. Alle bøger, der i princippet handler om det samme: Find dig et mål og lav derefter din rationelle udviklings- og handleplan evt. godt støtte op af en coach. Samme temaer udspringer af diverse kurser og lederudviklingsprogrammer og som fremtidsforsker får man skam også en god bid af kagen. Mange workshops og processer handler om, at se fremtidens udfordringer i øjnene og ruste sig strategisk. Så intet ondt om denne tilgang til tilværelsen!

Er tilgangen at tænke ”frem mod” optimal?

Alligevel kan man selv som fremtidsforsker blive i tvivl, om tilgangen med at tænke ”frem mod” i stedet for bare at være i det, er den mest optimale. Kan vi måske i virkeligheden bedre nå nogen konstruktive mål, hvis vi ikke er så fokuserede på at sætte og nå dem? Bliver vi i virkelighed ikke mere kreative og konstruktivt impulsive ved ikke at være så fokuserede mod i morgen. Og værre; risikerer vi at udslide os selv i en evig kamp mod at blive en bedre version af os selv? Vil den næste diagnose inden for arbejdsmiljø blive en coaching-skade, fordi vi har fået os selv coachet op i et drømmebillede, som vi reelt ikke kan leve op til? Så kan man sidde der og føle sig slået skakmat af en fremtidsversion af sig selv, man slet ikke formår at leve op til.

Tænk modsat

For nylig læste jeg en interessant klumme af en psykolog, der handlede om at tænke modsat. At tænke negativt for at blive glad. Forestil dig intenst, at du mister dit job, dit hus brænder, din ægtefælle smutter, vend derefter tilbage til virkeligheden og oplev den store glæde ved alt det, du har. Ved at værdsætte det du er, og det du har, bliver der måske et meget større overskud til at være aktiv og kreativ i det, der er, i stedet for hele tiden at tænke frem og mere.

Livslang læring

Engang var viden ”kumulativ”, som det hedder med et fint ord. Vi kunne starte med en basisviden og så bygge ovenpå og blive klogere. I dag er der så meget rotation i samfundet og vidensgryden, at vi aldrig kan kalde os færdiguddannede. Den dag, du tror, du er færdig, er du virkelig færdig. Livslang læring er et fortærsket begreb men ikke desto mindre rigtigt. Derfor er det vigtigt at kunne bygge viden op, men også smide viden væk og tåle nogle mentale svinkeærinder undervejs. For på et flydende arbejdsmarked kan du sætte alle de mål, du vil, men hvad der er fornuftigt i dag, kan være håbløst forældet i morgen.

Nyd processen

Selvfølgelig skal vi ikke holde op med at drømme, uddanne og udvikle os, men måske vi skal nyde processen og det vi gør her og nu. Måske summerer alle de små skridt også sammen til noget brugbart. Inden for undervisningsverden taler man anerkendelse af realkompetencer. Realkompetencer er summen af alt det, du ved og kan. Ikke kun det, du har papir på fra din uddannelse, men også det, du har lært på dit arbejde og i fritiden. Eller som jeg pragmatisk blev mødt med, da jeg i sin tid blev ansat som sekretariatsleder i en landboforening: Vi er ikke så optaget af, at du er cand. et eller andet, mere af hvad du kan. Vel en rimelig fornuftig tilgang til også at kunne virke i det praktiske virkelige liv.

Hustle lidt mere på rejsen

Mange unge i dag er meget drømmeriske og vil gerne noget stort med deres liv. Men ikke alle evner at gå den lige vej, og mange dropper deres studie eller arbejde, hvis det ikke lige er så glamourøst og selvrealiserende, som de havde forstillet sig. Selvfølgelig skal de unge helst tage en uddannelse og få nogle kvalifikationer, der gerne skulle blive til praktiske kompetencer. Vi kan næppe være kreative på baggrund af ingenting. Men måske skal vi blive mere åbne overfor at de unge sammensætter deres uddannelse på en lidt mere legoklodsagtig måde. Hvis vi alligevel giver dem en chancen på arbejdspladsen og inddrager dem i forskellige projekter og kurser, kunne det jo ske, at de hen ad vejen faktisk får så mange kompetencer, at de kan skyde bolden i mål med et mere formelt stykke papir. Måske vi skal give hinanden lidt mere plads til at være frem for at blive. Hvem ved; måske ender der ligefrem med at stå noget endnu federe på din gravsten, hvis du tør hustle lidt mere på rejsen.