Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria

Bragt i Århus Stiftstidende august 2017

Netop nu bliver der ringet ind til studiestart på uddannelsesinstitutionerne, og unge mødes med forhåbentlig fremtidsgejst i forhold til det studium, de nu har valgt. Mange har sikkert gjort grundig research i forhold til fremtidsudsigter omkring jobmuligheder, overvejet egne interesser og evner og andre måske bare mærket efter i maven, hvad der giver mening for MIG. Det er alt sammen meget godt, men alligevel vil de unge uundgåeligt starte med dårlig samvittighed over deres valg. I hvert fald ifølge den tyske sociolog Hartmut Rosa.

Ifølge Rosa lever vi i en kompleks tid med så mange valg på hylderne, at det er umuligt for nogen at sætte sig grundigt nok ind i alle de uddannelsesforløb, der tilbydes. En sudoku af valgmuligheder lige fra valg af ungdomsuddannelse og linje til de videregående uddannelser med nye spændende kombinationer.

Bedre bliver det ikke af, at det også bliver sværere at vurdere, hvad der er den rigtige uddannelse i forhold til fremtiden. Engang kunne man bedre læne sig op af sine forældres erfaringer og fornemme fremtidsudsigterne i forhold til en bestemt uddannelse. I dag er nutiden skrumpet! Nutiden er det tidsrum, hvor vi kan bruge fortidens erfaringer til at træffe holdbare valg for fremtiden. I vores accellerende og hastige samfund med blandt andet digitalisering og globalisering ændrer arbejdsmarkedet og behovet for kompetencer sig konstant. Derfor bliver vores nutid ifølge Rosa kortere og kortere – ja så kort, at det studievalg, du træffer i dag kan være håbløst forældet i morgen. Selv det mest fornuftige og velovervejede studievalg kan vise sig at være håbløst forkert. Derfor vil man altid have fornemmelse af, at man kunne have sat sig bedre ind i det. På den måde er den dårlige samvittighed med fra studiestart.

Hvad skal de unge stille op med udsigten til et så omskifteligt arbejdsmarkedet? Ifølge den britiske økonomiprofessor Lynda Gratton og psykolog Andrew Scott skal man vænne sig til evig uddannelse og forandring  og blive gode til omskiftelighed. I deres bog The 100-Year Life er nogle interessante tanker om fremtidens arbejdsmarked. Deres påstand er, at vi bliver ældre og ældre, og at unge i dag skal regne med at blive 100 år og arbejde til de bliver 80 år. Derfor skal de genopfinde sig selv mange gange. Gå fra det tidligere tre fasede liv – barn, voksen, gammel til et multifase liv. Skifte mellem uddannelse, arbejde, freelancetilværelse og rekreative perioder til at lade op fagligt og mentalt.

Opskriften på multifaselivet liv kræver, at man evner at gå fra en fase til en anden, op eller ned, på kryds og på tværs uden at miste det store perspektiv. Tage en uddannelse, men straks være parat til at  videreudvikle den eller evt. tage en eller flere helt nye uddannelser. Turde eksperimentet og skifte arbejdshest, passe på sig selv fysisk og psykisk og så kunne kapere, når fortidens tryghed forsvinder, mens fremtiden succes er ukendt. Det sidste kræver både selvindsigt, refleksion og det at turde tænke i flere ”fremtids-selver;” lege den tankeleg, at livet kan gå i mange retninger arbejdsmæssigt og privat i et 100 års liv.

Hvis det er rigtigt, at mange unge starter med tvivl i sindet og lidt dårlig samvittighed, er den gode nyhed, at der ikke findes noget rigtigt svar. Med en omskiftelig og uforudsigelig fremtid kan det ene valg i princippet vise sig at være lige så godt som det andet. Derfor handler det om at gå i gang med den uddannelse, man nu har valgt, for den væsentligste kompetence i forhold til fremtiden er at lære at lære. Så sæt i gang som - det vist pt. hedder, drop den dårlige samvittighed og nyd den fede studietid!