Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria

Bidrag til E-bogen 25 eksperter om HR udgivet af DANSK HR oktober 2017

Har du bemærket, at nutiden skrumper? At det tidsrum, hvor vi kan bruge fortidens erfaringer til at træffe holdbare valg for fremtiden, bliver mindre og mindre? Det er i hvert fald budskabet fra sociolog Hartmut Rosa, der kalder fænomenet: ”Nutidsindskrumpning”.

I vores accellerende samfund ændrer arbejdsmarkedet og behovet for kompetencer sig hurtigt. Der er ingen faste jobs eller faste pladser i fremtiden. Derfor sker vores karrierevalg på et meget usikkert grundlag, og valg, vi træffer i dag, kan være håbløst forældede i morgen. Kan vi holde til en fremtid og et arbejdsmarked med så stor usikkerhed? Verdens sundhedsorganisationen WHO forudser, at stressrelaterede lidelser bliver en stor udfordring i fremtiden, og hvem har ikke mærket en snert af angst for ikke at være faglig relevant eller robust nok i morgen?

Megatrends

Mange heftige megatrends som blandt andet globalisering, digitalisering og individualisering krydser klinger med hinanden og udviklingen accelererer. Med global digital konkurrence, robotter og Big Data forsvinder eller udfordres mange jobfunktioner. I stedet skal vi leve af innovation, udvikling og ægte service – noget der ikke kan sættes på formel eller regnes ud på forhånd. Organisationer brydes op, kompetencepaletten roterer, anciennitet erstattes af performance, og opgaver løses på midlertidige projekter. Medarbejderne skal springe fra projekt til projekt med håb om en glad smiley for at komme med på det næste.

Tidligere var det mest ”normale” at have samme job og ægtefælle og bo samme sted livet igennem. Der var nogle stabile strukturer og normer, som satte rammer om et menneskeliv. Givetvis har det indimellem føltes snærende, men der var dog ”noget” godt eller skidt, man kunne regne med. I dag har vi friheden til at skifte det hele ud, men også risikoen for at blive skiftet ud. Valgmulighederne er fantastiske, men risikoen for at falde igennem er blevet større.

Multifaselivet

Ifølge økonomiprofessor Lynda Gratton og psykolog Andrew Scott kan vi lige så godt vænne os til evig uddannelse og blive gode til omskiftelighed. Deres bog The 100-Year Life byder på nogle interessante tanker om fremtidens arbejdsmarked: Fremover bliver vi ældre og ældre, og unge i dag skal regne med at blive 100 år og arbejde til de bliver 80 år. Derfor skal vi genopfinde sig os selv mange gange. Gå fra det tidligere tre fase liv – barn, voksen, gammel til et multifase liv. Skifte mellem uddannelse, arbejde, freelancetilværelse og rekreative perioder til at lade op fagligt og mentalt. Tage en uddannelse men være parat til at videreudvikle den eller tage en helt ny. Turde eksperimentere, passe på sig selv fysisk og psykisk og kunne kapere, når fortidens tryghed forsvinder, mens fremtidens succes er ukendt. Det sidste kræver selvindsigt, refleksion og et indre ståsted. Eller stor robusthed.

Robusthed?

Ordet robusthed har sneget sig ind i jobannoncer de sidst fem år, men hvordan bliver man lige pludselig robust? De fleste mennesker kan i perioder være fysisk og psykisk skrøbelige og ifølge psykologiprofessor Henrik Høeg-Olsens reagerer vi forskelligt på forandring. Rent psykologisk vil cirka halvdelen af medarbejderne faktisk have brug for struktur og rammer for at performe godt.

Måske handler det ikke om at bliver mere robust i form af et galvaniseret skjold, men om at se sig selv som en fjeder, der nok kan strække sig fleksibelt igennem noget tid, men brister på et tidspunkt, hvis det fortsætter. Derfor er det vigtigt at have et indre værdipunkt at finde tilbage til og turde markere sine grænser for skrøbelighed. Ifølge psykologiprofessor Poul Gilbert skal man forstå at skabe balance mellem vores tre forskellige følelsessystemer.

Først og fremmest har alle et ”trusselssystem,” der beskytter os, når der er fare på færde. Vi reagerer instinktiv med at flygte, fryse, eller kæmpe, hvis vi f.eks. møder en bjørn og adrenalinen kører på højtryk. Rigtigt smart i de rigtige situationer, men upraktisk, hvis chefen pludselig ligner en bjørn eller man konstant føler sig truet på arbejdspladsen. Langsigtseffekten er, at skadelige stresshormoner udskilles,  og en sygemelding ligger lige for.

Det andet system er ”drive.” Her performer vi, oplever et kick og belønning via udskillelse af dopamin. Det kører! Risikoen er, at vi glemmer omgivelserne f.eks. vores familie og går så meget i arbejds- eller performancerus, at batterierne ikke lades op. Knokler på for at overdøve stresssymptomerne med risiko for nedsmeltning og akut sygemelding.

Det tredje og sidste system er ”ro og tryghed.” Det handler om at lade op, hvile ud, grine, være mindfull, doven og måske spise en halv roulade foran tv´et fremfor at løbe endnu 100 km. Risikoen er, at man går helt i mental lotus, bliver optaget af sit eget, lukker af for livet og eget bidrag også på arbejdspladsen. Så kan der pludselig være en reel trussel i form af en fyring.

Ifølge Paul Gilbert er alle følelsessystemerne lige vigtige. Hans bud er, at man skal skabe en passende balance mellem dem, kunne forstå sine følelser og derigennem regulere sig selv. Heri nøglen til psykisk robusthed ”indefra”, som vi kan arbejde med hele livet igennem. En central kompetence i en fremtid , hvor alting flyder, og vores eneste helt sikre holdepunkt i livet er os selv.

HR´s rolle i en fremtidstango

Kan vi holde til den flydende fremtid? Det ”skal” vi, da der indtil videre ikke er modtendenser, der tyder på et mere forudsigeligt arbejdsmarked. Derfor bliver HR´s rolle næppe mindre i fremtiden. Det bliver vigtigt at forstå, hvad der er på spil og drøfte, hvordan HR kan være med til at skabe mening, retning og nye rammer midt i alt det flydende. Og videreudvikle værktøjer, der kan hjælpe medarbejderne i hverdagen.

Det er ganske enkelt ikke effektivt for arbejdspladsen, hvis mange medarbejdere går ned med stress. Samtidig skal vi leve af udvikling, ideskabelse og opmærksomhed i service, og det fordrer, at medarbejderne bruger deres kreativitet og empati, og det sker kun i et nænsomt og tillidsfuldt miljø med fokus på medarbejdernes psykiske balance.

Når forandringshastigheden og nutidsindskrumpningen danser fremtidstango, kan HR-funktionen gå hen og blive ganske spændende og udfordrende!

Se mere om bogen: 25 eksperter om HR