Seniorkompetencer på fremtidens arbejdsmarked
Overblik, empati, professionel følelsesmæssig kontrol og "langsom tænkning". Hold fast i dine modne medarbejdere - Du får brug for dem i fremtiden!
Bragt i Århus Stiftstidende februar 2023
Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria
Er du senior, så er du en efterspurgt vare i fremtiden. Virksomhederne vil hoppe og danse for at få dig til at blive ud over pensionsalderen og muligheden for at gafle et nyt job i 60+ alderen vil ligge lige for. For du kan noget, vi får brug for i en stadig mere kompleks verden. Noget, som de unge endnu ikke kan. Du er i besiddelse af de særlige seniorkompetencer!
20 spændende fuldvoksne år forærende
Efter et par uelegante fald i sommer følte jeg mig pludselig oldgammel og så med gru i øjnene, at nu var tiden kommet til at gå fra at være voksen til at blive gammel.
Med sædvanlig nysgerrighed og fremtidsforsker-ildhu gik jeg i gang med at studere dette uundgåelige fænomen, læste om aldersforskning og meldte mig til forelæsningsrækken 60+ på Folkeuniversitetet sammen med en veninde, der nok syntes, at jeg var lidt for sort/hvid i min aldersopfattelse. Og hun fik ret. For vi fik med ét 20 spændende fuldvoksne år forærende.
Der mangler en aldersfase
De sidste 120 år er middellevealderen steget fra ca. 50 til 80 år pga. lavere spædbørnsdødelighed og forbedret levevis og medicin. Bare i min levetid har jeg måske fået næsten 10 ekstra år forærende og kan forvente at blive over 85 år. Men ikke nok med det, det er ”friske år,” jeg har i vente.
Vores aldersfasemodel er rykket 10-20 år de sidste 50 år og aldersforskere taler om, at vi mangler en fase mellem voksen og gammel; fuldvoksen, senager-tiden, og jeg bruger selv begrebet stadigvæk-alderen. Du kan stadigvæk skifte job, tage efteruddannelse, gafle dig en ny partner. Se, hvis du har briller med glidende overgang, og folk kan så venligt sige, du ser da stadigvæk godt ud. Vi ved, at det ikke bliver ved, men det gør det op i en ret høj alder.
Opgør med livsfasemodellen
Den britiske økonomiprofessor Lynda Gratton har ligefrem foreslået et radikalt opgør med livsfasemodellen. Traditionelt er den første del af livet en udviklingsfase, hvor vi bliver klædt på til voksenlivet bestående af arbejde og børn og så starter afviklingen på vej mod slut. Men hvis vi skal blive 100 år, arbejde til vi er over 80 år og lever i et omskifteligt samfund, skal krop, psyke og kompetencer passes og plejes for at holde i mange år. Derfor skal vi springe ind og ud af livsfaser med uddannelse, arbejde, børn og rekreation igennem hele livet.
Fuldt funktionsduelige
Selvfølgelig er alle ældre ikke lige raske og friske, men det traditionelle aldersbillede er under opbrud.
Tidligere leder af Gerontologisk Institut cand.med. Henning Kirk har opmuntrende nyt både i forhold til krop og hjernekapacitet. I fremtiden vil flere ældre være fuldt funktionsduelige og virksomhederne bør få øje på deres særlige evner: Overblik, empati, professionel følelsesmæssig kontrol og forståelsen for, at alting er en del af en større helhed.
De særlige seniorkompetencer
Som ung bruger man typisk enten den venstre eller højre hjernehalvdel. Senere i livet begynder de to hjernehalvdele at samarbejde, hvorfor man bliver bedre til mønstergenkendelse.
Faktisk kan hjernen udføre tankeprocesser mindst lige så godt som i de unge år, måske endda bedre og det skulle give de særlige seniorkompetencer. Lidt populistisk sagt kan det godt være, at de unge er hurtigst til at trykke på knappen, men de ældre medarbejdere ved, hvilken knap, der skal trykkes på.
Derfor skal vi blive bedre til at anerkende både de unges hurtighed og de ældre medarbejderes evne til langsom tænkning. Der er brug for begge kompetencer i komplekse opgaver.
En forudsætning er selvfølgelig, at også de ældre medarbejdere får tilbud om udvikling og efteruddannelse og at vi selv bliver ved med at være nysgerrige og aktive og ikke tænker ”bare det holder min tid ud”, når vi nærmer os de 60-65 år.
Bliv ikke (selv-)diskrimierende som ældre
Alder og sygdom sammenblandes ofte i medierne, siger Kirk, og der bliver med gru talt om fremtidens ældrebyrde, men tilgangen er ikke up-to date. Reelt er det nogle få år meget sent i livet, at vi kan betegnes som ”gamle”, og det er kun en lille procentdel, der ender på et plejehjem.
I det gamle Grækenland troede man, at et menneske fødtes med et vis mængde livskraft, og derfor skulle man spare på kræfterne, men nu er det slut med at sætte sig hen i sin otiumstol. I en kort periode var jeg lige ved selv at falde i og blive ”selvdiskriminerende” over min alder, selvom jeg både arbejdsmæssigt og privat har fuld gang i butikken.
Nu vil jeg glæde mig over mine visdomsrynker og seniorkompetencer og se frem til mindst 20 spændende fuldvoksne år i stadigvæk-alderen.
Bog: Godt nyt om gamle hjerner
Bog: The 100-Year Life
Bog: At tænke - hurtigt og langsomt
Foredrag: Ledelse af mange generationer
Nyhedsbrev
Vil du vide mere om fremtiden? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra fremtiden med artikler og analyser om, hvordan megatrends påvirker os som mennesker, information om foredrag og meget andet. Nyhedsbrevet udkommer ca. 10-12 gange årligt.
Følg mig her: