Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria

Bragt i Århus Stiftstidende juni 2017

”Lad lige mig stille dig nogle spørgsmål” afbrød min læge min mobilsvada. Jeg var ellers godt i gang med at beskrive noget eksem, som absolut lignede et foto på nettet og skulle ramme aktive 50+ kvinder i varme. Det passede jo fint med min alder og lange gåture i et ophedet Rom. Så ville hun lige fortælle, hvilken salve jeg skulle købe ? Det ville hun ikke lige! Venligt, men bestemt afbrød hun min internet selvdiagnose, formentlig  grundig træt af endnu et stygt eksempel på fremtidens skærmkloge selvoptagede patient. På bagkant pinligt at erkende, at den patient var mig.

Pinligt, fordi jeg de sidste par år har holdt en del foredrag om fremtidens krævende sundhedsforbrugere Her har jeg lystigt causeret om ”det bedste for MIG, lige NU og hvad der FØLES rigtigt for MIG patienten” – sundhedsshopperen i den offentlige butik. Og hørt mange tankevækkende eksempler på, at folk tilsyneladende tror mere på deres Netdoktor selvdiagnose, Facebook ”viden” og diverse sundhedsguruer end det uddannede sundhedspersonale. Jeg er åbenbart ikke et hak bedre og ligeså irriterende skærmklog som alle andre.

Den tid, hvor vi – som i det genaktuelle Korsbæk - ydmygt afventede Doktor Hansens dom, er ovre. I dag mærker man efter, hvad der giver mening for MIG og er blevet temmelig døv i forhold til ekspertviden. Og det bliver kun vildere i fremtiden, når vi kan måle, scanne og søge symptomer på nettet 24/7. Og finde viden af også tvivlsom karakter fra hele verdens digitale hylder.

Ingen tvivl om, at fremtidens og allerede nutidens patienter har fået nye og bedre muligheder for at tage ansvar for egen krop og livsstil. Vi bliver mere veluddannede, mindre autoritetstro og kan og skal være opmærksomme på vores egen livstil og symptomer. Og tendensen går da også i retning af ”patienten i centrum” og lægen spørger noget mere ind til patientens egne oplevelser end i Doktor Hansens tid. Om vi så er blevet så selvoptagede af at berette om os selv, at vi glemmer også at lytte til lægen, kan jeg belært af egen erfaring godt blive i tvivl om.

”Er det noget, du ved, eller noget du tror, du ved,” er en filosofisk barnelærdomsætning, som man måske burde genopfriske. For det ser ud til, at vi i stigende grad bliver drevet af følelser fremfor at lytte til eksperterne, også på sundhedsområdet.”Fake News” eller i hvert fald tvivlsom pseudoviden har også gjort sit indtog på sundhedsområdet. Nej til gluten, laktose og hpv vaccine og ja til udokumenterede alternative urter og sundhedsguruer, der frejdigt kan hævde, at kostpyramiden er galt afmarcheret og de bare VED, at de har ret. Måske har de – jeg er ikke smagsdommer – men savner vi ikke lidt evidens og lægefaglig ekspertviden?  Ikke nødvendigvis åbenbart. ”Åh det er også bare lægerne”, sagde en bekendt fornylig, som reaktion på, at hendes læge ikke var enig i, hun led af glutenallergi.

Doktor Hansen tid er ovre og den kritiske skærmkloge fremtidspatient er kommet for at blive. Og der er sikkert områder, hvor alternative behandlingsmetoder og diæter kan vise sig at danse fint sammen med lægevidenskaben og vise dokumenteret effekt. Men mon ikke  læger og sundhedspersonale indimellem kan føle sig lidt kørt over eller provokeret af de lidt for skærmkloge patienter. Personligt mærkede jeg en vis irriteret undertone hos mine læge den dag i telefonen. En antydning af, at jeg kunne vandre nok så meget rundt og spille smart med diverse sundheds-apps på distancen i Rom. Hendes ærinde var blot at finde ud af, hvad jeg egentlig fejlede, og om det i virkeligheden krævede akut lægehjælp. Det fik mig med et ud af min selvoptagethed og ydmygt give et løfte til mig selv: I fremtiden vil jeg lytte mere og plapre mindre i kontakt med min læge. Man skulle jo nødig komme til at lide af fakta-resistens eller selvdiagnose-storhedsvanvid  – de nye farlige fremtidsdiagnoser.

Foredrag: Fra patient til sundhedsforbruger