Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria

Bragt i Århus Stiftstidende februar 2018

Har du nogensinde mødt rædslen ved at føle dig helt alene? En sen nattetime, eller måske midt blandt glade mennesker. Medmindre du har forskanset dig med evignye oplevelser, knald på karrieren, eller stimulanser af enhver slags, så ved du nok, hvad jeg taler om. Det er vel sådan, det er at være menneske. Ifølge eksistenspsykologer så fødes vi alene, vi dør alene og i livet er vi principielt også alene. Ingen ved præcis, hvordan det er at være dig. Selv i den tætteste relation vil der altid være en sprække. Det vidste også fortidens store filosoffer, så hvad har det med fremtiden at gøre?

Fornylig deltog jeg i en radiodebat på P1 om det at være alene og fik her et flashback til min første tid i Aarhus – en tid præget af stor glæde men også stor angst. I ungdommelig begejstring forlod jeg min trygge familie i Roskilde for at studere i Aarhus og blev ramt af regulær angst for at være alene i min lejlighed i Ø-gaderne. En eksistentiel raket, der har bragt mig vidt omkring i samtaler, spændende bøger om det at være menneske og ”ensom” vandring langs Aarhusbugten eller bare i mig selv. I dagen nyder jeg at være alene, og det tror jeg faktisk er en vigtig kompetence i fremtiden.

Vi lever i en (frem)tid med ufatteligt mange muligheder, oceaner af informationer og stor frihed til at vælge: Tilbud på kaffe både her og der, Nordkoreas lille store leder versus Trumph, affaldssortering, 25 døde i en togulykke i Peru, medierne gløder af modstridende råd om ”sund livsstil”, et rejsetilbud til Mauritius, millioner mennesker på flugt, og der står på Skoleintra, at du skal huske at have kage med til klassens time på fredag. Man kan blive overvældet, stivne i valget eller fare rundt efter det hele, vel vidende, at muligheder og informationsstrømme vokser hastigere, end nogen kan nå at følge med. Måske har man altid dårlig samvittighed over ikke at gøre nok, leve sundt nok, være et godt nok menneske eller bare en fornemmelsen af at gå glip af noget. Selv om man bevidst vælger at blive hjemme foran tv for at slappe af, forstyrres man af alt det spændende, de andre laver, med mindre man er cool nok til at lukke ned for de sociale medier. Intet står stille og man kan let lade sig rive med i bevægelsen af skræk for at gå glip af noget, ikke kunne følge med og blive koblet af det fede fællesskab.

Et af de hotteste begreber pt. er at være ”robust” og næppe for ingenting – det kræver lidt af et mentalt skjold at kunne navigere i verden i dag. De fleste kender vel nogen, der er gået ned med stressrelaterede lidelser som angst og depression eller har prøvet det selv. Måske er en af nøglerne til at klare fremtiden, at lytte til de gamle filosoffer og søge ensomheden for finde sit indre ståsted i form af værdier og livsindhold. Ikke for at blive en selvoptaget eremit men for at få udgangspunkt for at træffe valg i hverdagen.

Personligt har jeg indrettet mig et mentalt rum uden tilskuere. Et sted inde i mig selv, hvor der er rart og kun de ting, der giver mig ro og glæde. Ordet ”bør” er simpelthen ikke tilstede. Et fristed, hvor ingen skal vurdere, om jeg er et godt nok menneske, lever sundt nok eller er smart nok. Bl.a. dejlig grøn natur og klar sol er derinde, og altid rigeligt med sød finsk lakrids. Der får jeg fred for indtryk for en tid og  finder styrke til at stå ved mig selv og træffe valg. Nu tør jeg være alene med mig selv – faktisk tør jeg slet ikke lade være!

Har du lyst til at læse mere om fremtidens omskiftelige samfund og behovet for "at finde sig selv i det", er vores bog #tvivl - modet til at vælge i et turbosamfund et godt bud.