Bragt i Århus Stiftstidende januar 2020

Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria

Flere angiver at have diagnosen elektro-hyper-sensitiv (EHS)

I 2020 bliver 5G netværket rullet ud, og det skal nok skabe bekymring for, om radio- og mikrobølger er en trussel mod vores sundhed. De senere år har budt på ”diagnose-epidemier” som f.eks. laktoseintolerans, glutenallergi og sukkerafhængighed og måske en større tillid til sundhedsguruen end lægen. Føler jeg det, fejler jeg det, selvom lægen tager sig til hovedet og mumler noget om manglende evidens.

Foreningen for Elektro Hyper Sensitive påpeger, at der er tale om en reel diagnose, mens Sundhedsstyrelsen fastholder, at det indtil nu ikke har været muligt videnskabeligt at bekræfte, at eksponering fra trådløs kommunikation, herunder 5G er en sundhedsrisiko. Som fremtidsforsker ved jeg ikke, hvad der er rigtigt og forkert, men alene fokus på 5G og en potentiel overfølsomhed er nok. Flere kan føle sig ramt.

Flere tager på kurser i håndtering af klimaskam

Klima vil fortsat være på dagsordenen i 2020, også den mere angstfyldte del af slagsen i form af klimaangst og klimaskam. Virksomheder er ved at sadle om til enten seriøs forskning og udvikling i grøn retning eller i form af ”greenwashing” for at få et mere klimalækkert image. F.eks. markedsføres en dynejakke uden fjer som vegan, og alt sælges som grønt i brun emballage. Mon ikke kurser i at tackle klimaskam er et nyt kursusemne for coaches og terapeuter?

For nylig kom også et dameblad med råd til, hvordan man kan håndtere sin klimaskam: ”Når dagen er forbi, og du kan sige til dig selv, at du faktisk gjorde, hvad der stod i din magt for at gøre en forskel, så vil det minimere skammen. Og husk også, at ingen er perfekte.” Så kan vi alle vist være med.

”Non like syndrome” anerkendes som henvisningsgrund til psykolog

Ifølge Sociologen Alexander Honneth er det kun via gensidig anerkendelse, at individet finder sig selv. Det ondeste, et menneske kan blive udsat for, er at gå igennem et rum uden at blive noteret, det er næsten bedre at få et æbleskrog i nakken. På samme måde i den digitale verden. Skolevejledere fortæller om børn ned i de små klasser, der bryder grædende sammen, for uanset, hvad de lægger op på de sociale medier, får de ingen ”likes.” I skolegården kan en voksen gribe ind, hvis et barn er udenfor, på de sociale medier er der ingen digital gårdvagt. Man er overladt til sig selv med ”no-likes.” Hvordan håndterer en lille barnepsyke det – eller for den sags skyld det kor af wannabe reality-stjerner eller youtubere, der bare ikke slår igennem på like-fronten? Her er brug for psykologer.

Trump genvælges som USAs præsident

Man skulle tro, at Trump havde ”grappet” for mange steder fysisk, økonomisk og udemokratisk og derfor mistet førertrøjen til demokraterne. Men måske dækker fænomenet Trump over mere end Trump? Den britiske politolog David Runciman mener, at det amerikanske demokrati gennemlever en midtvejskrise og Trump er motorcyklen, som mænd i panikalderen køber. Højrefronten har ladet globaliseringen ske for hurtigt med arbejdsløshed og øget ulighed til følge. Venstrefløjen er så optaget af at sikre minoriteters og immigranters rettigheder, at de almindelig amerikanske arbejdere - de såkaldte ”de hvide vrede mænd” svigtes.

Så jo, Trump bliver genvalgt og man kan spørge, hvordan verden skal løse de store udfordringer med klima, migration, kapitalbevægelser og dataovervågning, hvis verdens ledere vender sig mod sig selv. Hvor de 3 første nyheder vel er lidt soft psykologiske, har vi her virkelig fat i en fremtidsgyser.

Det var nyhederne fra 2020. Lyt til radioen i 2020 og hør, om det virkelig bliver virkelighed.

Følg med i fremtiden i Futurias nyhedsbrev.