Bragt som klumme i Århus Stiftstidende juni 2016

Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl

Igennem det sidste år har jeg været lidt for doven, brugt lidt for mange penge på tøj og hængt lidt for meget i sofaen med chokolade, rødvin og det sidste afsnit af Luksusfælden. Men nu er det slut. Svulstige målsætninger og værdier for mit nye liv er enstemmigt vedtaget. Jeg stepper op!

Ord og fremtid hænger sammen. De små tegn, der viser, at nye vinde er på vej, er blandt andet de ord, vi bruger og de vendinger, der langsomt vinder indpas. Det nye sort er ”at steppe op”. Det er vel ikke mere end et par måneder siden, at jeg hørte det første gang til et møde, men nu popper udtrykket op her og der. Indtil videre mest i sports- og businesssammenhæng, men hvorfor ikke personligt fange trenden og komme med på vognen og alt det der.

I de sidste 10 år har det handlet om brande sig med flotte historier og gode værdier. Det har virkelig været med swung og etikken i top. Virksomheder har været sprængfulde af gode intentioner om bæredygtighed og mangfoldighed på glitret men miljørigtigt papir, og enhver også offentlig institution med respekt for sig selv har været i gang med en værdiproces og diskuteret, hvordan vi fortæller historier til vores kunder/brugerne/ borgere. Også personlig branding har været hot, og hold da op, hvor findes der mange sporty, sunde, kloge, miljørigtige og ”gode” mennesker på Facebook.

Ånden er redebon, kødet er skrøbeligt, sagde min mor altid formanede, når jeg prøvede at spille lidt mere smart end bukserne kunne holde til. Hun mente vist reelt det, som mange har måtte sande, at der kan været langt fra svulstige intentioner til det virkelige liv. Sociologen Erwin Goffmann påpegede for snart mange år side, hvordan vi både har en frontstage og en backstage identitet. Frontstage er alt det, vi gerne vil vise offentligt frem og blive anderkendt for, backstage er bagscenen, der hvor vi viser vores mere komplekse jeg på godt og ondt.

Tiden har vist, at bukserne faktisk ikke altid har kunne holde i forhold til de gode officielle ambitioner. Mange virksomheder og organisationer har fået en tur i en ”shitstom” på de sociale medier eller er blevet hængt grundigt til tørre i medierne, når de virkelige miljø- og arbejdsforhold ikke har stemt overens med de flotte officielle ord. På samme måde har en og anden nok fået boostet sig selv som både supersund, glutenfri, miljøbevidst marathonstyle på Facebook for at blive taget på fersk gerning i Kiwi på vej hjem med en hindbærroulade.

Måske hverken virksomheder eller almindelige mennesker kan holde til så flotte og ultimative frontstagefortællinger. Måske derfor bliver den næste bølge mere selverkendende og realistisk. Vi stepper op, ser ud til at blive det nye mantra, så vi slipper for en specifik målstreng eller slut dato. Så kan man roligt opstille flotte mål, for hvert et lille skridt i den rigtige retning beviser, at man er godt på vej. Og får vi ikke succes med vores forehavende, kan vi med et indrømmende smil sige, at vi ikke fik stepper helt så høj op, som vi havde tænkt. På den måde kan man steppe op i mange år og spejle sig i dag af den fanstatisk intention, man har om i morgen.

Personligt har jeg som sagt taget trenden til mig. Flotte mål om nul tøj, rødvin og chokolade er sat – jeg vil helt klart steppe op med små fine step langt ind i fremtiden Føler mig allerede som et både bedre, sundere og mere rigtigt menneske. Er tidshorisonten for min helhedsplan bare langt nok ind i fremtiden, skal det nok lykkes. Sådan ser det i hvert fald ud fra sofaen. Jeg stepper op!